Vahé X MUUBS - Nye nordiske Kitchen Table Books

Vahé X MUUBS - Nye nordiske Kitchen Table Books

 

Om Vahé X MUUBS samarbejdet

Idéen om et samarbejde mellem MUUBS og Nicolas Vahé opstod ud fra et ønske Vahé havde om at lave nogle visuelt smukke kogebøger, der udover at fungere som håndbog i køkkenet, også kan bruges til dekoration i hjemmet.

 

I relation til Nicolas’ karriere i gourmetbranchen var ønsket til opskriftsbøgerne, at de skulle kombinere velsmagende opskrifter med smukke og inspirerende serveringer i sjælfulde kvalitets køkkenprodukter.  

 

Nicolas’ ønsker til kogebøgerne blev taget godt imod hos MUUBS, og samarbejdet opstod kort efter. 

 

MUUBS’ køkkenprodukter er designet til at være holdbare kvalitetsprodukter med sjæl og kant – ”og kan man servere sine yndlingsretter flottere end i stentøjsskåle, på terracotta fade og teak skærebrætter?”  – Spørger Vahé. 

 

Fra MUUBS’ og Nicolas’ side var der ingen tvivl – matchet var perfekt.

 


 

Hvem er Nicolas Vahé?

Nicolas Vahé er franskmand, han er uddannet kok, chokolatiér og konditor – og i år 2000 bragte hans evner ham til Danmark, da han fik job på Falsled Kro på Sydfyn.

Efter et par år drog han videre til restaurant Fakkelgården i Kruså, indtil han i 2006 bestemte sig for at satse på salget af gourmetspecialiteter. 

 

Efter 14 år som direktør i eget firma og et sortiment på over 350 gourmet-produkter, er det på tide at tage det tilbage til det simple – god og nem mad.

 

God mad behøver ikke være kompliceret – og vi vil sammen med Vahé åbne dine øjne og smagsløg for, hvordan klassiske ingredienser kan give dig en helt ny smagsoplevelse. 

 

Nordiske Kitchen Table Books

 

Serien består af 3 kogebøger, som hver især fokuserer på én bestemt type mad, henholdsvis supper, salater og quiche (tærter). Hver bog indeholder 30 opskrifter og en masse lækre billeder, hvor maden er smukt serveret i MUUBS' produkter. Nicolas Vahés mål med bøgerne er at åbne vores øjne for at god mad ikke behøver være kompliceret. Hans stil er fransk, men med et nordisk twist, for som Nicolas Vahé pointerer ”det er i kontrasten det magiske sker”.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar